Article

Charlie Tango opruster med tidligere Codan-direktør

Navnenyt: Mette Heering Pontoppidan tiltræder den 1. marts 2020 Charlie Tango som Managing Director med fokus på CCM-forretningen. Hun kommer fra en stilling som marketing- og kommunikationschef for Codan Forsikring, som hun har været i spidsen for siden 2015. Hos Charlie Tango skal Mette være med til at drive kundeoplevelsen, og udvikle forretningspotentiale gennem digital transmission.

Mette Heering Pontoppidan 1600 1200X750 (1)

Mette Heering Pontoppidan

Som følge af borgernes voksende krav til kommunikation og transparens mellem virksomheder og offentlige myndigheder har KMD’s datterselskab, Charlie Tango, været på jagt efter en ny chef for forretningsområdet CCM (Customer Communications Management). Den rette kandidat er nu fundet, og 1. marts bliver Mette Heering Pontoppidan en del af Charlie Tangos øverste ledelse.

Mette Heering Pontoppidan kommer fra en stilling som marketingchef og skandinavisk kommunikationschef (Chief Marketing Officer og Scandinavian Communications Director) for Codan Forsikring, hvor hun har været siden 2014. Hos Charlie Tango får hun titel af direktør (Managing Director) og bliver en del af Charlie Tangos øverste forretningsledelse.

”Vi har gennem 2020 oplevet en vækst i kommunikationen mellem virksomheder og offentlige myndigheder i Danmark samt deres brugere og borgere. Området er superinteressant for Charlie Tango, og vi forventer, at kravene til denne interaktion kun vil forøges i fremtiden – borgere og brugere vil forvente, at virksomheder og myndigheder vil kommunikere mere. Vi vil i Charlie Tango være med til at drive denne udvikling sammen med vores kunder, og derfor er det megafedt at få en kapacitet som Mette ombord. Mette forstår fra kundeperspektivet den kontekst, som CCM indgår i – nemlig at CCM skal ses som en afgørende del af den samlede kundeoplevelse,” fortæller Uffe Henriksen, administrerende direktør for Charlie Tango.

Han tilføjer: ”Mette har desuden en solid erfaring med at drive transformation i organisationer af høj kompleksitet. Mens vores kunders krav og forventninger til os ændrer sig, skal vi som organisation være på forkant med de muligheder, der byder sig i markedet – nye services, nye perspektiver, nye måder at arbejde og servicere vores kunder på.”

Mette ser frem til at sætte retningen for CCM-enheden, og udnytte digitaliseringens forretnings-muligheder. ”Mine erfaringer og kompetencer ligger i at understøtte kundeoplevelser og forretningsudvikling med en digital transmission. Da der ligger et kæmpe potentiale på den digitale front i forhold til at udvikle CCM-forretningen, håber jeg, at jeg kan være med til at bidrage til en bedre kundeoplevelse. Og med en kæmpe muskel, som KMD i ryggen, er jeg ikke i tvivl om at samarbejdet på tværs kan være med til at rykke forretningen,” siger Mette Heering Pontoppidan.

CCM, som Mette Heering Pontoppidan bliver øverste ansvarlige for hos Charlie Tango, hjælper mere end 650 erhvervskunder med over 180 mio. brugere med at automatisere kundekommunikations-, forretnings- og engagementsprocesser gennem avancerede tjenester, teknologi, platforme og infrastruktur.

Om Mette Heering Pontoppidan

Mette Heering Pontoppidan startede sin karriere i bilbranchen i 1996, hvor hun blev en del af Peugeot Deutschland’s marketingafdeling. I 1997 tog hun skridtet ind i CRM-forretningen (kunderelationsstyring) i Mercedes-Benz som Business Development Manager. Dette blev grundfundamentet for hendes fremadrettede virke. Sidenhen har Mette bestridt forskellige højtstående digitale marketingstillinger hos bl.a. Ørsted, YouSee, Microsoft og senest Codan Forsikring, hvor hun sluttede som ansvarlig for marketing og RSA Group’s kommunikation i Skandinavien.

Mette Heering Pontoppidan, 47 år, har en HD i forretningsadministration fra Copenhagen Business School (2002) og har efterfølgende taget en række internationale certificeringer, herunder Challenger Sales Management og Strategic Sales Employee fra Microsoft. I 2020 blev Mette udnævnt som guldvinder til The Danish Digital Award i kategorien 'Digital Activation & Engagement'. Mette er desuden gift, har to børn på 12 og 15 år, og holder meget af at rejse og stå på ski. Med tidligere bopæl i Tyskland, England og USA finder hun stor appetit i at opleve verdenen, og glædeligt vise den frem for børnene. Når batterierne skal oplades, nyder Mette godt af at tage i familiens sommerhus.

Share

Be Creative.Master Technology.

+45 7022 1516 info@charlietango.dk