Artikel
Svend Oldenburg
Forløbet der bragte VisitDenmark tættere på deres data-drømme
”Som en kompleks politisk drevet organisation hjalp Charlie Tango os med at tænke som en enhed med et fokuseret omdrejningspunkt omkring data.”
- VisitDenmark
Hvad kræver det at være en datadrevet organisation? Hvordan skabes værdi med data? Hvilke initiativer er de bedste at starte ud med? Og hvordan gør vi det rent faktisk?
Hos Charlie Tango ved vi, at det for mange er en vanskelig innovationsproces at starte op. Særligt det, at gå fra en datavision til et operationelt roadmap stiller store krav til tværfaglige kompetencer og samarbejde. Vi har til gengæld også erfaret, at mange virksomheder hurtigt kan komme rigtigt langt med den rette vejledning og støtte. Charlie Tangos Data Science team har som én af deres spidskompetencer at hjælpe kunder på denne rejse.
Én af disse kunder, som i efteråret 2021 gennemgik et workshopforløb, er VisitDenmark. Her blev vi meget hurtigt konkrete i forhold til lige præcis deres organisation, deres udfordringer og hvordan de kan skabe værdi med data og datadrevne produkter. Vi har fulgt op med VisitDenmark omkring deres forløb, og hvad de fik ud af det;
”Som en kompleks politisk drevet organisation hjalp Charlie Tango os med at tænke som en enhed med et fokuseret omdrejningspunkt omkring data. Vi blev også klogere på hvad der menes ved at være 100% data-drevet, og vi har fået et fælles sprog omkring at arbejde med data og user-stories.”
I denne proces, erfarer de fleste hurtigt, at data kun kan skabe værdi, hvis det datadrevne produkt løser en reel problemstilling for virksomheden og de involverede brugere.
Vi spurgte også VisitDenmark om der var noget under forløbet der overraskede dem:
”Vi blev overrasket over, hvor svært det egentlig kan være at drive innovationsprocesser med mange stakeholders, og den gode ide kan desværre ikke ”bare” findes og eksekveres på en eftermiddag.”
Innovationsprocesser kan i sandhed være værdiskabende, men de kan også være vanskelige at styre. Vores erfaringer siger også, at det ikke bliver mindre komplekst, når det handler om at aktivere organisationens data på nye og innovative måder.
VisitDenmark reflekterede afslutningsvis over, hvad de tager med videre mens de ser frem mod de næste etaper af deres datarejse. De fortalte, at det kommer til at handle om et øget fokus på dét, at arbejde innovativt omkring data, samt hvordan roadmap og visionsbillede for den datadrevet organisation – udarbejdet under workshopforløbet – skal integreres i deres fremtidige arbejde.
Er din organisation interesseret i et skræddersyet workshopforløb, der imødekommer jer – uanset hvor I befinder jer på datarejsen? Så kontakt Martin Rose; mro@charlietango.dk for en uforpligtende snak om hvordan vi kan hjælpe.