Job opening

København

Digital Design Intern

Vi er på udkig efter en praktikant, der brænder for godt design og som ønsker at skærpe sine digitale komptencer. Vi tilbyder hands-on arbejdserfaring, variation i type af opgaver, teamwork og selvfølgelig en hel masse kaffe og kage i bytte for dit talent og arbejdstid — men vigtigst af alt, lover vi at det bliver sjovt. Vi forventer ikke at du har en masse erfaring — vi fokusere derimod på dine design færdigheder og dit engagement.

Stillingen er til dig, som: 1) Vil prøve kræfter med kreative aktiviteter som brainstorms, workshops og feedback-sessions, og vil udforske forskellige digitale designfelter, f.eks. digitalt design, UX, branding, design-systemer samt produkt- og platformsdesign, motion design, apps m.m. 2) Har lyst til at møde vores kunder. De elsker at blive inspireret af nye ideer og perspektiver. 3) Er social og klar til at feste. Vi er ikke et sted, der kun fokuserer på at bygge digitale produkter og kundeoplevelser. Vi lægger stor vægt på vores kultur. Vi sidder cirka 60 passionerede designere og tech nørder i vores skønne kontorlokaler placeret i hjertet af Østerbro.

Hvorfor er det den rigtige praktikplads for dig? Af flere grunde, selvfølgelig ;) Men blandt de vigtigste, er at lære fra de bedste i klassen som del af vores design team, i store og sociale rammer - hvor der er plads til nye perspektiver, sparring på tværs af afdelinger og sjov og ballade.

Hvordan ville en dag typisk se ud for mig?

Vi skræddersyer et program alt efter dine interesser og styrker. Med det sagt, får vi primært brug for din hjælp til vores egen branding på tværs af alle kanaler. Det kunne f.eks. være at strukturere vores visuelle identitet og producere designmateriale til den, for at forme hvordan omverden opfatter Charlie Tango. Udover det, vil der også være mulighed for at arbejde på aktuelle kundeprojekter (hvis der er et match).

I forbindelse med ansøgningen bedes du uploade portfolio eller link til samme.

Skriv endelig en mail til vores Head of Design Frederik Aagaard (fta@charlietango.dk), hvis du har spørgsmål.


Vi glæder os til at møde dig!

Requirements

Ingen krav til erfaring og uddannelse. Vi er på udkig efter talent, nysgerrighed og gå-på-mod.

Apply for this job

Share this job

Be Creative.Master Technology.

+45 7022 1516 info@charlietango.dk