Job opening

Copenhagen

Junior digital projektleder

Som junior digital projektleder i Charlie Tango er din primære opgave at sikre planlægning og styring af digitale udviklingsprojekter - fra simple corporate hjemmesider til advancerede selvbetjeningsløsninger.

Du vil være med hele vejen fra opstart til driften af løsningerne. Sekundært skal du kunne byde ind sammen med resten af teamet med din forretningsmæssige forståelse og være med til at højne kvaliteten af den endelige løsning, der udvikles.

Du kommer til at arbejde med projekter, hvor det er vigtigt, at du kan forholde dig til samspillet mellem projektets proces og kundes forretningsmæssige prioriteringer.

Derfor er du pragmatisk og for det meste 3 skridt foran kunden - så du sammen med resten af teamet kan udfordre og sparre med kunden.

Du har rig mulighed for at påvirke din egen arbejdsdag; i løbet af en måned vil du være med til definition af nye projekter, planlægning og statusrapporteringer på eksisterende projekter, samt deltage i fakturering og månedsluk.

Det er din personlighed, der bringer dig i spil til denne stilling. Du er detaljeorienteret, ansvarsbevidst og en god kommunikator.

Du får ansvar for dialog med kunden; aftale, hvad der skal laves, og hvornår det skal leveres. Du har også den tætte dialog med designerne og udviklerne i projektet og ansvaret for fremdrift, leverance og projektøkonomi.

Det er en fordel, hvis du har interesse for teknisk udvikling og experience design, da størstedelen af vores projekter kredser om dette.

Vi ser gerne at:

  • Du arbejder med og udvikler din tekniske forståelse for de platforme og løsninger, vi leverer.
  • Du kan arbejde agilt (fx Scrum) og efter "vandfaldsmetode",
  • Du sikrer, at det primære fokus er på oplevelsen for brugeren af slutleverancen.
  • Du sørger for, at de løsninger, vi udvikler, er funderet i data.
  • Du er god til at planlægge og følge op på dine projekter, og du har en realistisk og pragmatisk tilgang til tingene.
  • Du er ikke bange for at lægge kortene på bordet omkring eventuelle udfordringer i projektet.
  • Du kan bevare overblikket i komplekse projektforløb og formår stadig at håndtere detaljen i projektet.
  • Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale.
  • Du har 1-2 års erfaring indenfor projektledelse.

Lyder det som noget for dig?

Hvis det lyder som dig, så tilføj dit CV og evt. referencer (link eller vedhæftet).

Hvis du har spørgsmål eller vil høre mere om jobbet, er du velkommen til at tage fat i Kenneth Olsen på kxo@charlietango.dk eller 5455 4440.

Vi taler løbende med kandidater, så vent endelig ikke med at ansøge. Stillingsopslaget vil være åbent, indtil den rette kandidat er fundet.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Om Charlie Tango

I Charlie Tango er vi omtrent 60 medarbejdere, der designer og implementerer brugercentrerede, datadrevne produkter og services af højeste kvalitet.

Vi arbejder for førende virksomheder og organisationer, der har en ambition om at differentiere sig digitalt, bl.a. Folketinget, SKAT, diverse styrelser, Coloplast, VisitDenmark og EDC.

Alle hos Charlie Tango har en stemme, og alle bliver hørt. Vi prioriterer fællesskabet og de sociale relationer, som vi gerne dyrker til store og små sociale events i vores skønne lokaler på Østerbro.

Apply for this job

Share this job

Be Creative.Master Technology.

+45 7022 1516 info@charlietango.dk