Gå til hovedindhold

Experience Design


Oplevelse & design

Hos Charlie Tango arbejder vi strategisk med design. Vi designer meningsfulde løsninger, der differentierer sig og skaber værdi for både bruger og afsender. Vi arbejder brugercentreret og indsigtsdrevet. Det betyder, at vi træffer vores designbeslutninger baseret på solid indsigt i brugernes adfærd, behov og ønsker. Vi samarbejder tæt med vores kunder, og gennem en iterativ proces sikrer vi integration af den viden og erfaring, der lever i organisationen, samt forankring af målsætninger og visioner.

Dette er nødvendigt for udviklingen af dynamiske og fremtidssikrede løsninger, der efterfølgende skal udvikle sig i takt med organisation og omgivelser. Alt design konceptualiseres og valideres. Når ideer omsættes til visuelle koncepter, kan alle deltage kvalificeret og på lige fod. Vi involverer de relevante beslutningstagere, fagligheder og brugere, og opnår på den måde fælles idéudvikling og løbende validering af vores løsninger.

Specifikke ydelser

UX- & servicedesign

For at designe relevante digitale services og produkter, skal man forstå, hvem brugerne er, og hvilke opgaver, de skal udføre. Derfor arbejder vi brugercentreret og trækker på metoder og værktøjer fra UX og Service Design. User journeys, personas og service blueprints er naturlige værktøjer i arbejdet.

Digitalt design

Vores designere arbejder med digital æstetik og visuel balance. De forstår, hvordan mennesker ser og opfatter visuelle elementer. De kender gældende konventioner og design patterns for apps og webdesign og ved derfor, hvornår det giver mening at bryde dem.

Brugertest

Brugertest, ofte i form af tænke-højt-test, er en enkel og værdifuld metode til at sikre, at de løsninger, vi udvikler, er relevante og tilgængelige for målgruppen. Vi brugertester undervejs i udviklingen, som en del af processen, og på færdige løsninger i forbindelse med optimering.

Koncept & prototyper

I de første faser af et projekt bringer vi ideer og forslag til live i visuelle koncepter og prototyper. Når ideerne får form og bliver håndgribelige, bliver det tydeligt, hvad de indebærer i praksis og det gør dem velegnede til involvering af relevante interessenter, herunder brugere.

Designsystemer

Vi har stor ekspertise i at bygge designsystemer, der sikrer en ensartet brandoplevelse på tværs af brugergrænseflader og touchpoints. Vi systematiserer brandguidelines og CVI i en digital kontekst af designelementer, komponenter, moduler og sidetyper. Alt dokumenteres i kode og gøres let tilgængeligt til efterfølgendefølgende udvikling.

Designsprint

Vi afholder designsprints, hvor en hypotese eller en idé udvikes til et valideret koncept. Hos os varer et designsprint otte dage. Jo, vi har naturligvis læst bogen, men vores erfaring viser, at de tre ekstra dage tilføre værdi og er en god invistering i det videre forløb.

Brand & digital identitet

Vi designer brands og visuelle identiteter. Enten helt fra bunden eller som en videreudvikling af eksisterende brandguidelines. Findes der allerede et eksisterende CVI, kan vi hjælpe med at oversætte og udfolde det, så det fungerer og skalerer i en digital kontekst.

01 / 07