Gå til hovedindhold

Designsprint – hvornår er det det rigtige?

Designsprintet har efterhånden fået sig en fast plads i bureauernes ordbog. Specifikt Googles fem dages designsprint bliver efterlevet og anvendt religiøst af mange skabere, når de skal i gang med et nyt projekt eller iteration for en kunde.


Artikler

Det klassiske designsprint består af en række processer, der gør det muligt at gå fra idé til valideret prototype af et koncept eller produkt på kun fem dage. Forløbet er planlagt og afviklet nøje efter definerede tidsrum, der sikrer, at processen konstant bliver drevet fremad – altså et sprint!

Vi har i mange år anvendt et modificeret otte dages designsprint hos Charlie Tango - dog ikke lige så religiøst som mange andre bureauer. Alle projekter og kundebehov er forskellige – og derfor er vi stærke tilhængere af tilrettelæggelsen af værktøjer og metoder, afhængig af hvad vi har med at gøre. Vi tror på værdien af et designsprint - men kun når vi tydeligt kan se, at det løser det rette behov. 

De tre ekstra dage lægger vi til processen, da vi tror på udviklingen af en mere gennemarbejdet prototype, hvor den indsigt der bliver identificeret til sidst, bliver implementeret og rettet til. Under hele forløbet lægger vi også stor vægt på tilstedeværelsen af de forskellige roller og interessenter som produktet involverer; UX og UI-designere, forretningsfolk, kunden, brugeren, og udviklingsteamet. Så har vi de bedste odds, for at skabe et succesfuldt og relevant produkt.

Men hvornår vurderer vi, at der er behov for et designsprint? Vi ser mest værdi i at anvende designsprintet i tre forskellige situationer:

 

#1 ”Find på et nyt, innovativt, og fedt koncept”

Designsprint er kendt som katalysator for nytænkning – roden af friske, kreative idéer. Til det formål, er sprintet enormt effektivt. Ideation fasen lægger op til inspiration, hurtige skitser og diskussionsforum, hvilket kickstarter en manifestering af idéer og ambitioner i et koncept, som senere på ugen skal afprøves og brugervalideres. Vi mennesker er indrettet sådan, at vi gør det vi er gode til - det vi ved der virker - og det er ikke opskriften på at lave et helt anderledes koncept, som ingen har tænkt på før os. Hvis man virkelig vil have kreativiteten op i højere luftlag, skal man som facilitator arbejde systematisk med at få deltagerne derop.

#2 ”Dét, som vi har tænkt i årevis – er det virkelig en god idé?”
Det er ikke så ofte, at vi bliver bedt om at starte helt fra scratch. For det meste har kunden dygtige medarbejdere, der allerede har dannet sig tanker om, hvordan en digital løsning kan forbedres. Designsprintet giver disse ideer en velfortjent afprøvning, så de enten kan forkastes eller blive sat i produktion - fremfor at ligge nederst i backlog, eller gemt væk på et støvet drev som idénotat. Med designsprintet får vi på kort tid konkretiseret ideerne og afprøvet dem på slutbrugerne. Det gør det muligt at tage velkvalificerede beslutninger om, hvad der er værd at udvikle, hvad der bør gennemgå endnu en omgang idéudvikling, og hvad der skal forkastes helt. Den slags desingsprint tilrettelægger vi med ideerne fra backloggen i centrum.

#3 ”Konkretiser et koncept, så det kan pitches”
En tredje version af designsprintet, har til formål at understøtte et pitch. Det udspringer som regel af, at nogen har en idé, som de gerne vil have ført ud i livet. Men det er svært at overbevise beslutningstagerene, fordi det er for ukonkret. Her afdækker designsprintet konceptet og konkretiserer det, så vi kan teste det på slutbrugere. Det betyder, at vi til sidst ikke kun har en beskrevet idé, men et visuelt udtrykt koncept, der er brugertestet. Og det gør det meget nemmere at tage stilling til, om konceptet skal specificeres og udvikles. Mens UX- og design-kompetencerne arbejder koncentreret med visualisering af konceptet, kan de mere forretningsorienterede kompetencer udvikle en forretningsplan. Kombinationen af et konkret, brugertestet koncept og en beskrivende forretningsplan er nemlig typisk et optimalt format i forhold til at tage kvalificeret stilling til konceptets værdi og videre udvikling.

Del denne artikel