Gå til hovedindhold

Teknologisk rådgivning og digitale løsninger


Udvikling & arkitektur

Hos Charlie Tango hjælper vi organisationer med at omsætte forretningsbehov til robuste digitale løsninger. Vi rådgiver om retning, arkitektur, platforme og prioriteringer og hjælper med at afklare, hvad der skal løses, hvordan det bedst hænger sammen med den eksisterende virkelighed, og hvilke valg der skaber mest værdi på både kort og lang sigt. Vi arbejder i spændet mellem strategi og implementering og kan derfor både kvalificere beslutningerne og føre dem ud i livet.

Vi udvikler websites, selvbetjeningsløsninger, integrationsunderstøttede platforme og AI-baserede funktioner med udgangspunkt i kundens mål, brugernes behov og det eksisterende systemlandskab. Vi hjælper også med at anvende AI mere strategisk, fra governance og organisatorisk implementering til konkrete løsninger i brugeroplevelser, redaktørflows og udviklingsprocesser. Vi arbejder på tværs af teknologier og platforme og har særlig erfaring med blandt andet Umbraco, Microsoft Azure, DatoCMS og integrations- og identitetsløsninger.

Specifikke ydelser

Strategi og teknologisk rådgivning

Vi hjælper med at skabe retning, før der vælges platforme og sættes udvikling i gang. Det gælder behovsafklaring, arkitektur, prioritering, roadmap og vurdering af, hvordan nye løsninger bedst spiller sammen med det eksisterende systemlandskab.

Digitale platforme og komplekse løsninger

Vi udvikler websites, portaler og selvbetjeningsløsninger, der fungerer i en virkelig organisatorisk og teknisk kontekst. Det gælder både nye platforme og komplekse løsninger, der skal spille sammen med eksisterende systemer, data og arbejdsgange.

CMS og redaktøroplevelser

Vi designer og implementerer indholdsplatforme, der gør det lettere at arbejde effektivt med indhold i hverdagen. Vi hjælper med valg, tilpasning og videreudvikling af blandt andet Umbraco, Uniform og DatoCMS samt med migrering, indholdsmodeller og redaktørflows.

Integrationer, data og identitet

Vi binder systemer, data og brugeradgange sammen, så løsninger kan fungere på tværs af platforme og organisationer. Det omfatter API'er, integrationer, datagrundlag, login, rettighedsstyring, MitID, SSO og andre identitetsløsninger.

AI-strategi og løsninger

Vi hjælper organisationer med at omsætte AI fra interesse til konkret værdi. Det spænder fra strategi, governance og prioritering af use cases til udvikling af AI-baserede funktioner i digitale løsninger, redaktørinterfaces og interne arbejdsprocesser.

Tilgængelighed, kvalitet og compliance

Vi udvikler løsninger, der fungerer for flere, lever op til kravene og holder i drift. Det gælder blandt andet webtilgængelighed, kvalitetssikring, test og hensyn til krav om dokumentation, sikkerhed og compliance.

Cloud, drift og videreudvikling

Vi hjælper med at få løsninger sikkert i drift og videre derfra. Det omfatter cloud-arkitektur, monitorering, vedligehold, performance og løbende videreudvikling, så platformen fortsat skaber værdi efter lancering.

01 / 07