Artikel
Designsprint – hvornår er det det rigtige?
Designsprintet har efterhånden fået sig en fast plads i bureauernes ordbog. Specifikt Googles femdages designsprint bliver efterlevet og anvendt af mange bureauer, når de skal i gang med et nyt projekt eller iteration for en kunde.
Det klassiske Google Design Sprint består af en række processer der driver projektet fra idé til valideret prototype på kun fem dage. Forløbet er planlagt og afviklet nøje efter definerede tidsrum, der sikrer, at processen konstant bliver drevet fremad – i et sprint. Vi har i mange år anvendt et modificeret ottedages designsprint hos Charlie Tango - dog ikke lige så religiøst som mange andre bureauer. Alle projekter og kundebehov er forskellige – og derfor er vi stærke tilhængere af at tilpasse værktøjer og metoder, afhængigt af hvad vi har med at gøre. Vi tror på værdien af et designsprint - men kun når vi tydeligt kan se, at det løser det rette behov.
De tre ekstra dage lægger vi til processen, da vi tror på udviklingen af en mere gennemarbejdet prototype, hvor den kritik der bliver identificeret ved brugertesten på femte dag, bliver implementeret og rettet til. Under hele forløbet lægger vi også stor vægt på tilstedeværelsen af de forskellige roller og interessenter som produktet involverer; UX og UI-designere, forretningsfolk, kunden, brugeren, og udviklingsteamet. Så har vi de bedste odds, for at skabe et succesfuldt og relevant produkt.
Men hvornår vurderer vi, at der er behov for et designsprint? Vi ser mest værdi i at anvende designsprintet i tre forskellige situationer:
#1 Find på et nyt, innovativt, og fedt koncept
Designsprint er kendt som katalysator for nytænkning af friske, kreative idéer. Ideation-fasen lægger op til inspiration, hurtige skitser og diskussionsforum, hvilket kickstarter en manifestering af idéer og ambitioner i et koncept, som senere på ugen skal afprøves og brugervalideres. Vi mennesker er indrettet sådan, at vi gør det, vi er gode til - det vi ved der virker. En sådan tilgang er dog ikke opskriften på at skabe et helt nyt og anderledes koncept, som ingen har tænkt på før os. Designsprintet understøtter nytænkning, ved at vante former og tankemønstre bliver udfordret. Det gør det både ved det intensive og hurtige tværfaglige forløb, og ved at ideerne hurtigt fremstilles visuelt, så alle kan forholde sig til, om de har værdi. Derfor egner metoden sig til at finde på og udvikle helt nye koncepter.
#2 Dét, som vi har tænkt i årevis – er det virkelig en god idé?
Det er ikke så ofte, at vi bliver bedt om at starte helt fra scratch. For det meste har kunden dygtige medarbejdere, der allerede har ideer til en digital løsning eller tanker om, hvordan en eksisterende kan forbedres. Designsprintet giver disse ideer en velfortjent afprøvning, så de enten kan forkastes eller blive sat i produktion - fremfor at ligge nederst i backlog, eller gemt væk som idénotat. Med designsprintet får vi på kort tid konkretiseret ideerne og afprøvet dem med slutbrugerne ved brugertest. Det gør det muligt at tage velkvalificerede beslutninger om, hvad der er værd at udvikle, hvad der bør gennemgå endnu en omgang idéudvikling, og hvad der skal forkastes helt. Den slags desingsprint tilrettelægger vi med ideerne fra backloggen i centrum.
#3 Konkretiser et koncept, så det kan pitches
En tredje version af designsprintet, har til formål at understøtte et pitch. Det udspringer som regel af, at nogen har en idé, som de gerne vil have ført ud i livet. Men det er svært at overbevise beslutningstagerne, fordi det er for ukonkret. Her afdækker designsprintet konceptet og konkretiserer det, så vi kan teste det på slutbrugere. Til slut står vi ikke blot med en beskrivelse af en idé, men også med et visuelt udtrykt koncept, der er valideret ved brugertest. Det gør det meget nemmere at tage stilling til, om konceptet skal specificeres og udvikles. I prototypefasen er det typisk UX- og UI-kompetencerne, der arbejder koncentreret med at få visualiseret konceptet. Ved denne type af designsprint lader vi typisk de mere forretningsorienterede kompetencer lave forretningsplan, imens der prototypes. På den måde bliver sprintets output et konkret, brugertestet koncept med en beskrivende forretningsplan vedlagt - et format til kvalificeret stillingtagen.
Der er mange holdninger til, hvordan og hvornår et designsprint skal foretages. Hos Charlie Tango arbejder vi med en bred vifte virksomheder og organisationer – fra medicinalkoncerner og offentlige instanser til banker og sushi-restauranter. Processen varierer i takt med erhvervet, men også med produktet, problemformuleringen og kunden – stort set alle parametre. Derfor er det nødvendigt at vi tager hver case enkeltvis, og vurderer hvilket værktøj, der er nødvendigt, og hvordan det bedst anvendes.
Stadig i tvivl om et designsprint er det rette for din virksomhed? Så tag fat i Lea Senderovitz på +45 28890964 eller lss@charlietango.dk - vi hjælper jer med at tage det næste skridt!